NLP Practitioner
Her får du overblikket over din NLP-uddannelse. Hvert modul bygger bro mellem faglig indsigt og din personlige udvikling gennem aktive processer og konkrete værktøjer. Gå på opdagelse herunder og følg din rejse fra de grundlæggende principper til din endelige certificering.
Modul 1:
Fundamentet for din personlige forandring
Du starter din udvikling med at få et klart overblik over dit eget indre landskab og dine personlige mål. Du bliver bevidst om, hvordan din indre kommunikationsmodel filtrerer verden, og du lærer at opbygge dyb tillid gennem matching og spejling.
Dette modul lægger grundstenen for forandring ved at give dig redskaber til at kalibrere signaler og definere præcis, hvor du ønsker at bevæge dig hen.
Modul 2:
Sprogmodeller og nye perspektiver
Du får evnen til at bryde fastlåste mønstre og skabe klarhed i din kommunikation. Gennem præcis spørgeteknik lærer du at udfordre begrænsende overbevisninger og indsamle information, der ellers går tabt.
Ved at mestre kunsten at se en sag fra flere sider får du stærke værktøjer til bl.a. konfliktløsning og evnen til at skifte mellem detaljer og det store overblik.
Modul 3:
Hjernens koder og dine indre ressourcer
Du lærer at mestre din egen tilstand og aktivere dine personlige styrker, når du har mest brug for dem. Ved at forstå sindets “koder” – dine indre billeder, lyde og følelser – kan du bevidst ændre din motivation og dine reaktioner.
Her får du indsigt i dine egne strategier for beslutninger, så du kan handle mere effektivt og målrettet i pressede situationer.
Modul 4:
Værdier og dyb personlig udvikling
Vi dykker ned i de lag, der driver din motivation og dine overbevisninger. Ved at afdække dine grundlæggende værdier lærer du at skabe harmoni mellem dine indre ønsker og dine ydre handlinger.
Du får teknikkerne til at transformere begrænsende overbevisninger og integrerer modstridende sider af dig selv, hvilket skaber fundamentet for dyb og varig forandring.
Modul 5:
Integration og din vej frem
Du samler alle dine nye færdigheder og gør dem til en naturlig del af din personlige stil. Gennem refleksion over din egen proces får du sat ord på din udvikling og demonstrerer din evne til at bruge NLP etisk og ansvarligt.
Til sidst afslutter du uddannelsen med at præsentere dit personlige udbytte og træder ud med en styrket bevidsthed om dine fremtidige muligheder. Dette er en del af din certificering.
Din indsat og udvikling - i dit eget tempo
Udvikling i dit eget tempo
Vi ved, at ambitioner og tid er individuelle. Derfor faciliterer vi sammensætningen af træningsgrupper baseret på netop dit ambitionsniveau for øveopgaverne mellem modulerne 2 og 3 samt 3 og 4.
Det betyder, at du kan træne sammen med andre, der har samme ønsker for fordybelse som dig selv, så jeres fælles træning føles både meningsfuld og motiverende.
Din vej mod certificering
På Modul 5 samler vi trådene med henblik på din certificering. Inden modulet udarbejder du et personligt produkt, hvor du reflekterer over din egen udvikling og de vigtigste læringspunkter gennem uddannelsen.
Vi støtter dig hele vejen i både opgaveformulering og proces. På certificeringsmodulet får du mulighed for at demonstrere dine færdigheder i et trygt rum og afslutte din rejse som NLP Practitioner med stor personlig indsigt og etisk ansvarlighed.
Hvad ønsker du at få ud af din NLP uddannelse?
Forestil dig din hverdag, når du mestrer dine mål, kommunikation og relationer. Hvad gør du anderledes nu?
Dine ønsker er unikke. Vi har alle hvert vores landkort. Her er 3 eksempler
Overskud til at hjælpe andre
Du hjælper andre med ro og stort overskud. Takket være NLP har du værktøjerne til at skabe mærkbare resultater uden at tømme dit eget batteri. Din faglige tyngde giver overskud.
Læs hvordan NLP kan bidrage til dit ønske om fremtiden >>
Finder roen og står stærkt i mig selv
Du får ro i sindet og lev i nuet. Som NLP Practitioner lærer du at sætte sunde grænser og kommunikere autentisk uden at please. Du har balancen mellem dit arbejdsliv og dit familieliv.
Læs hvordan NLP kan bidrage til din personlige udvikling >>
Optimér min gennemslagskraft
Du afkoder lynhurtigt menneskers motivation og kropssprog. Ved at mestre din mentale tilstand bevarer du overblikket, når det brænder på. Du har konkrete værktøjer til bl.a. kommunikation og konflikthåndtering.
Læs hvordan NLP kan bidrage til dine resultater i hverdagen >>